Ryomgård-Gjerrild - Grenaa RGGJ

Gjerrildbanen

Privatbanen Ryomgård-Gjerrild-Grenaa med en samlet længde på 43,2 km blev anlagt og åbnet i to etaper.

  • Strækningen Ryomgård-Gjerrild var 30,8 km lang og blev indviet  5. december 1911.
  • Strækningen Gjerrild-Grenaa var 12,4 km lang og blev indviet  27. juni 1917.


Gjerrildbanens første ordinære persontog fra Ryomgård holder klar til afgang, 5. december 1911.
Til venstre på perronen ses banens driftsbestyrer Niels Valdemar Hougaard. Dernæst togbetjent Th. Andersen, der senere blev stationsforstander i Nimtofte. Den tredie er togfører Edv. Christensen, som siden blev stationsmester i Ramten. På lokomotivet står fyrbøder Mads Rasmussen Hougaard. Lokomotivfører var banens mangeårige værkmester V. Hougaard.

Gjerrildbanen udgik fra DSB stationen i Ryomgård, hvor privatbanen havde sin egen perron øst for stationsbygningen.
Fra Ryomgård løb banen mod nordøst, og i banens levetid fik den følgende standningssteder:
Roligheden trinbræt, Kærende trinbræt, Nimtofte station, Mogenstrup trinbræt, Ramten station, Dystrup trinbræt, Stenvad station, Hytten trinbræt, Tranehuse station, Glæsborg Kær trinbræt, Thustrup trinbræt, Glæsborg station, Albæk trinbræt, Brøndstrup trinbræt og Gjerrild station. Her lå banens hovedkontor (1949 flyttet til Grenaa) og værksted.

Fra Gjerrild fortsatte banen mod sydøst med følgende standsningssteder:
Sostrup trinbræt, Tornled station, Veggerslevvejen trinbræt, Voldby station, Robstrupvejen trinbræt, Hammelev trinbræt og og afsluttedes på banens egen station Grenå Vestbanegård. Herfra var der via en del af statsbanernes havnespor forbindelse til statsbanestationen, så godsvogne kunne udveksles mellem privatbanen og DSB.


Gjerrildbanens første motorvogn M 1 fotograferet på Ryomgård station, ca. 1930

Den 30. juni 1956 blev driften indstillet og banen nedlagt. Sporet blev pillet op, og kommunerne købte en del af den jord, hvor banen havde kørt. I 1996 blev en del af de tidligere banearealer gjort tilgængelige som gang- og cykelsti med navnet Gjerrildbanestien.
Læs pdf-filen om Gjerrildbanestien her.

Restaurerede vogne

Tre af Gjerrildbanens personvogne eksisterer endnu. De to af dem (C3 og C5) har været gennem intensive renoveringer og findes bevaret i køreklar (C5 næsten) stand hos Sydjysk Veterantog i Lunderskov.
C3 indsættes ofte i veterantog på f.eks. strækningen Vejle-Jelling. 


RGGJ C3 fotograferet af Svend Korsgaard i Tange Torp på Fyn februar 1967.
 "Jeg så den første gang i 1964, da jeg var skovbrugselev på Egeskov Skovdistrikt, hvorunder skoven Tang Torp hører. Grusgraven havde for mange år siden eget sidespor fra Espe på banen Ringe - Faaborg, det kunne stadig dengang i 64 følges i terrænet."


RGGJ C3 veterantogskørsel i solskin ved Vejle.        Foto: Asger Christiansen 2008


Interiør fra Gjerrildbanens smukt istandsatte personvogn C3.     Foto: Asger Christiansen 2008

RGGJ C5 er beskrevet i en artikel af Lars Andersen (som har været med til istandsætte både C3 og C5) i Danmarks Jernbanemuseets tidligere blad (årshæfter) "Tog i tiden 2011". Kopi kan ses her.

Se selvfølgeligt også Asger Christiansens bog om banen som udkom i 2017. Kan købes på museet. Se "museumskiosken".

.