Aktivt medlem

Bliv aktivt medlem ved Djurslands Jernbanemuseum.

Vi mangler altid frivillige til vore mange aktiviteter.

Eneste krav vi stiller er, at du er medlem af Dansk Jernbane-Klub, og hvis du ikke er det, - at du melder dig ind, når du har fundet ud af, at du ønsker at være permanent aktiv på museet.

På Djurslands Jernbanemuseum  foregår der altid mange aktiviteter, og der er mange funktioner at udføre i det daglige, året rundt.
Hvadenten du er ung eller gammel vil der altid være noget for dig.

  • Er din interesse at dykke ned i jernbanehistorien, ja så har vi et omfangsrigt arkiv.
  • Er du interesseret i modeljernbaner - sådan én har vi ogå på museet og den skal holdes vedlige !!
  • Vil du hellere vise vore gæster rundt og fortælle de forskellige spændende historier der er om vore mange udstillede genstande.
  • Trives du bedst ved at vedligeholde de grønne områder omkring museet.
  • Eller er du mere til det håndværksmæssige, - rode i motorer, svejse og male på vor drejeskive, renovere vogne og lokomotiver.

Som medlem af Dansk Jernbane-Klub

  • Modtager du 6 gange årligt tidsskriftet "Jernbanen", der er Danmarks største tidsskrift om jernbaner - rigt illustreret. 
    Se prøvenummer her.
  • Modtager du 4 gange årligt et blad med foreningsmeddelelser.
  • Modtager du hvert år foreningens flotte Jernbanekalender - i stort format med farvetryk.
  • Kan du deltage i medlemsaktiviteterne: Foredrag, udflugter m.m. - over hele landet.
  • Kan du portofrit handle i vor salgsafdeling "Jernbanebøger", der altid lagerfører over 100 titler om jernbaner.
  • Har du en årlig frirejse på hver af vore veteranjernbaner.
  • Kan du få en spændende fritid som aktiv i foreningen, f.eks. ved Djurslands Jernbanemuseum eller en af veteranjernbanerne.
    Her kan du på frivillig basis uddanne dig til f.eks. lokomotivfører eller togfører eller blot være med til i et godt kammeratskab, vedligeholde lokomotiver og vogne m.m.

Medlemsskab:

Ordinære medlemmer:    510,-   DKK
Junior medlemmer:    310,-   (under 18 år pr. 1. januar)

Du kan melde dig ind her

Ja, næsten kun fantasien sætter grænser for hvilke muligheder DU har for at dyrke netop DIN interesse, - enten i fællesskabet sammen med andre, eller for dig selv, hvis du hellere vil det.

Og husk, det er på frivillig basis, altså når DU har tid og lyst!
Kig evt. over på museet en week-end, hvor vi har åbent.
Du er også velkommen til at kontakte os enten via telefon eller mail, - se nederst i menuen.
Vi har altid brug for en ekstra hånd.
Vi glæder os til at høre fra DIG!

Med venlig hilsen
alle de frivillige ved museet.

 


Jernbanemuseets lokomotiv B 45 var i flere år hensat i remisen i Ryomgård - her fotograferet i 1962 af Søren Peter Laursen.

 

.