Djurslands Jernbanemuseums historie

Djurslands Jernbanemuseum blev etableret i 1981. 

Initiativtagerne var Ryomgaard Borgerforening i samarbejde med Foreningen til bevarelse og udbygning af Djurslands Jernbaner og ikke mindst tidligere trafikkontrollør W.M. Rosenvinge, Grenå.

At museet skulle ligge i Ryomgaard var en selvfølgelighed. Ryomgård havde siden 1877 været Djurslands jernbaneknudepunkt.
Jernbanen Randers - Ryomgård - Grenaa var blevet indviet i 1876, og året efter fulgte så strækningen Århus - Ryomgård. Tilsidst i 1911 fulgte så indvielsen af privatbanen Ryomgård - Gjerrild.

 


Djurslands Jernbanemuseum har til huse i den gamle remise i Ryomgård (foto Asger Christiansen)

I 1986 kom der mange gæster og besøgte udstillingen," En mand, Et tog og et Museum".
Rosenvinge var blevet synonym med jernbanemuseet i Ryomgaard, og det var også ham, der dagligt tog imod gæsterne på det lille museum.
Rosenvinges karriere inden for DSB tog sin begyndelse i 1919, hvor han som syttenårig blev trafikelev på Hørning station. I årene der fulgte gjorde han tjeneste forskellige steder i Århus området, indtil han kom til Grenå, hvor han i 1957 blev trafikkontrollør.
I 1972 tog han sin afsked fra DSB, men blev boende i Grenå indtil sin død i 1989.
Han levede et liv for og med jernbanen, som han tjente i 53 år. Den præcision og omhu for detaljer, der nødvendigvis måtte præge statsbanerne, kom til at præge Rosenvinges liv på alle områder, og han blev på mange måder et med sit arbejde på Grenå station.

 


W. M. Rosenvinge sammen med museumsdirektør Erik Kjersgaard fra Den Gamle By


I 1990 lykkedes det at sammensætte en bestyrelse, som herefter valgte Evald Sørensen, Grenå som formand.
Museet var en selvejende institution og levede af private tilskud. ”Men måske er vi nødt til på et tidspunkt, at få offentlig tilskud ifølge museumsloven”, udtalte Evald Sørensen.

Museet havde først til huse i stationsbygningen i Ryomgaard, hvor det tidligere postkontor lå, men med 1100 forskellige banehistoriske effekter, savnede man plads.
Museets samlinger synliggør tidligere tiders jernbanetrafik og kollektive trafik i det hele taget, især på Djursland. Der er lagt vægt på det kørende materiel og på de ting, der var brug for i hverdagen til styring af banerne. Jernbanepersonalets personlige udstyr som uniformer og billettænger udstilles også.
I 1991 valgte Evald Sørensen, Grenå at forlade posten som formand, og det blev Egon Winter der tog over.

Tidligere formand for Jernbanemuseet Egon Winther i Kolind fortæller, at museet var i alvorlig krise i 1991. Samtidig søgte en kreds af personer i Allingåbro området at få museet flyttet dertil. Men der var heldigvis mange der mente, at museet naturligvis hørte hjemme i Ryomgaard – Djurslands trafikale midtpunkt.

Det var turister der besøgte museet de følgende år, og knap så mange lokale. I alt havde man et år 3000 besøgende.
Museet havde imidlertid trange kår i det gamle postkontor på stationen, men i 1995 lykkedes det med hjælp fra Midtdjurs Kommune at købe den gamle lokomotivremise sammen med Djursland for fuld Damp i Allingåbro. Samme år åbnedes det nye museum af borgmester H.C.Baltzer.

 


Første tog på privatbanen Ryomgård-Gjerrild 1911

 

I årene derefter forsøgte man med mere eller mindre held at vise byen og området, at museet kunne bruges til andet end museum.

  • Det blev til et flot egnsspil fremført af 50 medvirkende: ”De banede en vej”, med scene på arealet ved siden af museet og med tog og skinnecykel som kulisse.
  • En lokal kunstnersammenslutning SAKIM lavede kunstudstilling i den store hal, flere år i træk.
  • Lokale partiforeninger kom og holdt møde om EU-traktaten, og senere blev der holdt trafikpolitiske møder.

En stor hjælp kom fra den daværende Midtdjurs Kommune, da man etablerede museumsprojektet i 1995.
Det var et kommunalt beskæftigelses projekt. I 2001 blev dette desværre nedlagt af sparehensyn.

Året efter i 2002 valgte Egon Winther af sige stop som formand og en afholdt formand overlod Jernbanemuseet til Lilian Nielsen der efter en kort periode overlod formandsposten til Carsten Bryrup.
Igennem årene blev der arbejdet på en sammenlægning med Djurslands Museum i Grenå, hvilket dog ikke blev muligt.

I årene herefter løb museet påny ind i en periode med store kriser, forårsaget af såvel mangel på frivillige som af dårlig økonomi.
Driftsbestyrer i perioden 2006 - 2013 var Jan Hansen.

Efter mange overvejelser og forhandlinger, blev museet pr. 1. januar 2007 en selvstændig afdeling under Dansk Jernbane-Klub, men med eget driftsudvalg og egen økonomi.
Dansk Jernbane-Klub indfriede de lån, der var i bygningerne fra købet af ejendommen af DSB i 1995.

Museet financeres ved billetindtægter, et årligt tilskud fra Syddjurs Kommune og et årligt tilskud fra Dansk Jernbane-Klub. 

I starten af 2013 blev Torben Nielsen valgt som driftsbestyrer, hvilket han var indtil slutningen af året, hvor han stoppede af familiemæssige årsager.

Han blev afløst af Theo W. Berkhoudt, der så i slutningen af 2013 valgtes som driftsbestyrer.

Museet drives i dag stadig udelukkende via frivillig arbejdskraft (som også er medlemmer af Dansk Jernbane-Klub), og holder åbent onsdage, torsdage, lørdage og søndage i perioden fra 1. juni til og med 31. august.
Resten af året er der kun åbent for grupper/selskaber.
Der arbejdes dog på museet året rundt, med udstillingen, reparationer/istandsættelser inde og ude, modelbanen, arkivering osv. typisk på hverdage.

(Ovennævnte bygger bl.a. på citater/uddrag fra bogen ”På sporet af DJURSLANDS JERNBANER”, udgivet i 2005 af Djurslands Jernbanemuseumc  -  desværre udsolgt)

.