Læssehal

Læssehallen (fritstående overbygning)

Museet lejer sinde 2024 (af Syddjurs Kommune) den gamle læssehal på vores nabogrund. Den har tidligere været benyttet af vores nabovirksomhed JIFFY som lager for deres råmaterialer.
Vi kan muligvis bruge hallen til opstilling af jernbanemateriel, så det holder nogenlunde i tørvejr.

Læssehallen blev opført i 1957 efter jernbanen (RGGJ) fra Ryomgård til Gjerrild og Grenaa lukkede i 1956. Tørv og sphagnum fra Stenvad blev derefter kørt på lastbil, i stedet for godstog, til Ryomgård og omlæsset til jernbanevogne under læssehallets overdækning.


Udsnit fra luftfoto 1961, Sylvest Jensen, Kgl. Bibliotek. Man kan se jernbanespor i læssehallen i venstre side af billedet.


Museet lejer hele matrikel 55k, Ryomgård Hgd., Marie Magdalene.

Sporforbindelse

Der er idag ikke længere spor i hallen og sporforbindelse til hallen. Den blev fjernet engang i årene 2000-2010, sandsynligivs ved Grenåbanens sporombygninger i 2004.


Sporforbindelse via sporskifte i spor 5 og et kryds i spor 6 (sporet tættest på vejen) i 1980'erne. Foto: Jean Ricard


Samme sporskifte (til højre) og kryds men taget fra modsatte side i 1997. Foto: Johannes Møllegård, Ålestrup 


Siden ca. 2004 er der kun en stump spor tilbage i asfalten 


Overdækningen i 2013, da den stadig blev brugt som lager af nabovirksomheden JIFFY.


Læssehal i 2024 - Den bærende stolpe yderst til venstre er i meget dårlig stand og bygningen er begyndt at synke i hjørnet.


Museets frivillige har i dec. 2024 udskiftet den første og yderste stolpe og tværstiver med nyt 6 x 6 tommers træ.


I oktober 2025 er endnu en stolpe og tværstiver udskiftet.

 

.