Ryomgård

Ryomgård station - historien

af Asger Christiansen

1873 blev det besluttet at anlægge en 64 km lang jernbane fra Randers til Grenaa. Randers havn havde det problem, at den lange og smalle Randers Fjord ofte frøs til om vinteren, og da man endnu ikke havde effektive isbrydere, var byen afskåret fra sejlads i flere vintermåneder. Grenaa havn derimod var ofte isfri, og derfor et oplagt mål for en jernbane. Samtidig kunne en bane ud over Djursland være en fordel for handelslivet i Randers. Det så man på med nervøsitet i Århus, hvor der var enighed om at få skabt en 40 km lang jernbane fra Århus til Ryomgård station på den kommende Grenaabane. De to baner var privatbaner med fællesdrift under navnet Østjydske Jernbane – forkortet ØJJ. Vognmateriellet blev leveret fra vognfabrikken Scandia i Randers.

Strækningen Randers-Grenaa åbnede i august 1876 og Århus-Ryomgård kunne indvies i december 1877. Der var tre tog dagligt i hver retning.


Ryomgård station, 1878, sidespor er ikke indtegnet

Allerede under banernes anlæg vidste man altså, at to jernbaner fik mødested i Ryomgård. Derfor blev stationsbygningen i Ryomgård bygget større end de øvrige stationer på Djursland. I stationsbygningen var der foruden kontorer og postlokale også en restaurant. Ryomgård fik tillige pakhus samt en tosporet remise, der lå syd for hovedsporene. Ved vestenden af hovedbygningen opførtes et vandtårn. Elektricitet var der endnu ikke noget af, så vandet blev pumpet op i tårnet ved hjælp af en vindmotor; altså en pumpe drevet af en vindmølle. Ved siden af vandtårnet lå to funktionærboliger beregnet for banens ansatte.


Lokomotiv fra Østjydske Jernbane – leveret af Hannoversche Machinenbau
 


Ryomgård station ca. 1890, bemærk vandtårn og vindmotor

Da banen kom til Ryomgård, lå der kun en håndfuld huse og et teglværk ved stationen. Nu kunne man forvente, at der hurtigt opstod en by ved stationen, hvorfra der kørte tog i tre retninger. Sådan gik det ikke, og der var en forklaring.


Hovedgården Gammel Ryomgård ligger øst for stationsområdet

H. Mourier-Petersen ejede hovedgården Gammel Ryomgård, og han nægtede at udstykke grunde til boligbyggeri, idet han ikke ville ”se et fattigkvarter vokse op nær min gård”. Der blev kun opført få huse, en kro og et andelsmejeri. Mourier-Petersen døde i 1903, og den nye ejer af Gammel Ryomgård, hofjægermester Holten Castenskjold, havde en ganske anden indstilling. Det gav nærmest et byggeboom nær stationen, hvor der blev opført bl.a. flere forretninger. Gæstgiveriet blev udvidet og fik navnet Elles Hotel (senere (Ryomgård Hotel). Et par husmandsbrug blev udstykket og flere udstykninger fulgte. En håndværker- og borgerforening blev stiftet i 1906, og byen fik noget så moderne som en telefoncentral med hele syv abonnenter.

Østjydske Jernbane havde fra begyndelsen en katastrofal økonomi, så Statsbanerne måtte overtage de to strækninger i 1881. I de følgende år blev trafikken udvidet, og der blev ansat flere på Ryomgård station. En folketælling fra februar 1911 viser, at med de ansatte ved DSB og postvæsenet inklusive hustruer og børn var 45 personers tilværelse direkte afhængig af jernbanen:

  • Stationsforstander Emanuel Bernhard Nielsen, hustru, en datter, tjenestepige.
  • Trafikassistent Broder Karl Holst-Kaarsberg, en søn, husbestyrerinde.
  • Trafikmedhjælper Mikael Hansen Simonsen.
  • Trafikelev Kristen Mikael Rasmussen.
  • Overportør Peter Knudsen, hustru.
  • Portør Martin Christian Rasmussen, hustru, 3 børn.
  • Portør Rasmus Jensen, hustru, 1 barn
  • Portør Rasmus Sofus Rasmussen, hustru, 2 børn.
  • Portør Mikael Marius Henriksen.
  • Portør Viggo Jens Vilhelmsen Eriksen
  • Portør Karl Emanuel Peter Pedersen, hustru, 2 børn.
  • Lokomotivfører Adolf Konrad Christensen.
  • Lokomotivfyrbøder Søren Andersen Blach.
  • Depotarbejder Jens Marius Nielsen, hustru, 4 børn.
  • Ekstraarbejder Stig Jørgensen.
  • Banearbejder Carl Frederik Larsen, hustru (ledvogterske), 2 børn.
  • Banearbejder Søren Rasmussen, hustru.
  • Landpost Søren Marius Sørensen, hustru, 2 børn.
  • Postmedhjælper Niels Peter Carl Christensen.


Gæstgiveriet tæt ved stationen, ca. 1890

Omkring 1905 var trafikken vokset til fem togpar dagligt i hver retning. Tilsyneladende var et reservelokomotiv stationeret i Ryomgård. Den tosporede remise fra 1876 var for lille, og den lå tillige i vejen for udvidelse af stationens spornet. Som erstatning blev der i den vestlige ende af stationsområdet opført en ny tresporet remise med en drejeskive foran bygningen. Den nye remise stod klar i 1908. Det er i øvrigt i den bygning, at Djurslands Jernbanemuseum i dag har hjemme.


Tog ankommer til Ryomgård fra Århus, ca. 1915, til venstre den nye tresporede remise


Stationsbygningen set fra gadesiden, postkort, ca. 1905

I december 1911 fik Ryomgård endnu en jernbane, idet den 30 km lange privatbane mod nordøst til Gjerrild kunne åbnes (banen blev i 1917 forlænget fra Gjerrild til Grenaa). Lige øst for stationsbygningen i Ryomgård fik Gjerrildbanen sin egen perron og tre spor samt en drejeskive og kulgård. Tillige havde privatbanen her en 14 m lang enkeltsporet remise, der i den ene ende var indrettet med et materialerum og et rum, hvor en lokomotivfører og fyrbøder kunne overnatte.


Gjerrildbanens første ordinære fra Ryomgård klar til afgang, december 1911


Øverst på planen ses Gjerrildbanens perron, tre spor, drejeskive og remise

Ryomgård var i 1911 vokset til at have 270 indbyggere. Med tog i fire retninger – Århus, Randers, Gjerrild og Grenaa – var byen ved at blive et midtpunkt på Djursland, hvor Nimtofte ellers havde været egnens centrum. Det førte bl.a. til etablering af privatskolen Ryomgård Realskole, der modtog de første elever i januar 1913. Allerede halvandet år senere havde skolen 125 elever, Mange af dem ankom dagligt med tog fra Gjerrildbanens stationer. Væksten i Ryomgård fortsatte med yderligere boligbyggeri. Jordemoderen, der hidtil havde boet i Mesballe et par kilometer mod syd, flyttede efter politisk krav til Ryomgård, og købmand Andersen fik Justitsministeriets tilladelse til at have håndkøbsudsalg fra Nimtofte Apotek.


Statsbanelokomotiv litra J 4 med godstog, 1913 – stationen havde endnu det gamle vandtårn

På stationen residerede stationsforstander Carl Lissner. Et nyt postkontor under ledelse af postmester Haurbach blev indrettet nær stationen, og byen fik sin første bank; en filial af Banken for Kolind og Omegn. På stationen var det gamle vandtårn ikke længere tilstrækkelig. Det blev revet ned og i 1914 erstattet af et nyt og højere. Vandtårnet eksisterer stadig og betragtes som byens vartegn og et minde om dengang, Ryomgård var et jernbaneknudepunkt.


Ryomgård station ca. 1920, i baggrunden funktionærbolig og det nye vandtårn


Stationskontoret 1913, manden til venstre betjener telegrafapparatet


Et sidespor anlagt 1913 betjente forskellige virksomheder frem til 1960’erne

Syd for hovedsporene og læssesporene blev der i 1913 anlagt et sidespor. I første omgang til brug for en nyopført virksomhed, Andelsselskabet Kartoffeltørreriet ved Ryomgård, og få år senere opførtes også et cikorietørreri. Nogle bygninger overgik i 1926 til Dansk Andels Ægeksport. Fra 1959 blev disse bygninger benyttet til fremstilling af de såkaldte Jiffy Pots, der er urtepotter (lavet af presset spaghnum) der bruges ved udplantning med den pointe, at selve potten opløses efterhån-den, således at planten kan vokse frit. Jiffy Pot fremstilles endnu i bygningerne, men sidesporet har ikke været benyttet siden 1960’erne og sporskiftet er fjernet forlængst.


Banekolonnens folk opstillet til ære for fotografen, ca. 1920


Stationen set fra syd, 1930. I forgrunden kvægfolden til opstalding af dyr på vej til slagteriet

Ryomgård var stadig i vækst, således at byen i 1940 havde 750 indbyggere. Ryomgård Hotel var overtaget af Aktieselskabet Danske Afholdshoteller, men på stationen var der håb for de tørstige, for her fik restauratør Laurits Martinus Larsen spiritusbevilling i 1941. Han havde i flere år drevet både hotellet og banegårdsrestaurationen, men han solgte hotellet i 1943. Ved overkørslen for Slotsgade i østenden af stationen blev bommene passet af ledvogterske Jensine Andersen. Hun var kendt af alle i byen, og hun gav et nik og et venligt smil til alle trafikanter. Det gav hende tilnavnet ”Djurslands flinkeste ledvogter”. Hendes mand havde tidligere arbejdet for banekolonnen, men han hjalp også med betjening af bommene.


Gjerrildbanens remise ved hjørnet af Slotsgade og Jernbanegade

Sporplaner 1948


Ryomgård sporplan 1948, den vestlige del af stationsområdet

 

Ryomgård sporplan 1948, den østlige del af stationsområdet


Ryomgård station, 1951. Til højre industribygninger med sidespor


Togkrydsning i Ryomgård, ca. 1955, fra venstre tog til Grenaa, Århus og Randers

Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane kæmpede i årevis med underskud efter underskud. 1956 var der ikke længere enighed i kommuner og amt om fortsat at dække underskuddet. Direktør la Cour var bekymret, for hans virksomhed Pindstrup Mosebrug havde en afdeling i Stenvad, hvorfra der fra Gjerrildbanens station blev afsendt store mængder tørv og tørvestrøelse. La Cour tilbød at drive en del af banen – det vil sige Ryomgård-Stenvad – videre for egen regning, men det lykkedes ikke at få lavet en aftale med banens likvidationsudvalg. Den 30. juni 1956 måtte stationsforstander P.M. Mortensen derfor give afgang til det sidste Gjerrildbanetog fra Ryomgård.


Gjerrildbanens M 4 med person- og postvogn C 5 ved banens perron i Ryomgård, 1956

I de følgende måneder blev Gjerrildbanens spor taget op. Den lille remise i Ryomgård blev revet ned, så arealet kunne asfalteres og benyttes som holdeplads for rutebiler. Samtidig blev de håndbetjente bomme ved Slotsgade fjernet og erstattet med elektriske advarselssignaler og bomme.

Efter Gjerrildbanens nedlæggelse kunne DSB nedlægge et par stillinger på Ryomgård station. Tillige blev de to sidste DSB-remisearbejdere forflyttet til Århus. På dette tidspunkt havde Ryomgård 875 indbyggere; på realskolen gik der 450 elever.

I maj 1971 blev persontrafikken nedlagt på strækningen Randers-Ryomgård, men der blev frem til 2001 kørt godstog til Pindstrup, hvor der var en del trafik til virksomheden Novopan.

Pensioneret trafikkontrollør Rosenvinge var hovedkraften i at åbne et lille jernbanemuseum i 1981 i de tidligere postlokaler på Ryomgård station. Det lykkedes senere at købe DSB-remisen, og her flyttede museet til i 1995. Djurslands Jernbanemuseum drives nu af Dansk Jernbane-Klub, og der er åbent i weekender i sommermånederne. Man kan se et damplokomotiv, to diesellokomotiver, en arbejdstrolje, flere godsvogne, en skinnebil samt fotografier, genstande og to modelbaner.

26. august 2016 blev persontrafikken indstillet et års tid på banen Århus-Ryomgård-Grenaa, da strækningen skal elektrificeres og ombygges, så den kan genåbnes efteråret 2017, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa

.